Vores produkter

 
IMG_1722.jpg
 

Isle of Møn Gin

Isle of Møn Gin er en helt særlig gin, fremstillet udelukkende med lokale botanicals. Traditionelle gin-ingredienser som for eksempel citronskal, lakridsrod, peberkorn og koriander, findes ikke i den danske natur. Vi har erstattet disse ingredienser med urter og planter fra Møn med tilsvarende egenskaber, og har herved kunnet opbygge en autentisk, traditionel gin. De mange forskellige virksomme urter, blomster og rødder finder vi i den vildtvoksende natur på Møn. Ingredienserne bliver nøje udvalgt og håndplukket på netop det tidspunkt hvor smagen er kraftigst og bedst. Vandet i Isle of Møn Gin er tappet på Klintholm Gods. Friskt, rent vand - naturligt filtreret af det 75 millioner år gamle kridtlag på Møns Klint.

 
 
 

Isle of Møn Gin 44% 500 ml.

Håndfremstillet af botaniske ingredienser, udelukkende fra Møn, og indeholder udtræk af: Enebær, angelikarod, hybenrose, hyldeblomst, strand-trehage, gråbynke, sødskærm, rejnfan, hvidkløverhonning, citronmelisse og kridt fra Møns Klint. Den er rig på æteriske olier fra udtræk af de friske botaniske ingredienser. Nydes rent eller med en god, tør tonic.

 
 

Isle of Møn Oak Gin 42.5% 250 ml.

Vi har lagret Isle of Møn Gin på 20 liters egetræsfade i 3 måneder. Resultatet er en rund, let røget smag med noter af vanille og eg. Fadene har forskellige brændinger og smagen varierer derfor fra fad til fad. Bør nydes rent eller med en isterning.

 
 

Isle of Møn Sloe Gin 34.5% 250 ml.

De slåen der en anvendt i vores slåengins er plukket på de tre største godser på Møn. Hvert gods har derfor sin egen slåengin som varierer lidt i sødme, tørhed og frugtighed. Nordfeld Sloe Gin, Klintholm Sloe Gin og Marienborg Sloe Gin - alle er sødet med honning fra vores lokale biavler. Kan nydes rent, med knust is, tonic eller dry lemon.

 
 

Isle of Møn Wild Rose Gin 44% 250 ml.

Isle of Møn Wild Rose Gin er håndfremstillet og baseret på de samme botaniske ingredienser som i den klassiske Isle of Møn Gin. Den er rig på enebær med en let, floral smag af mønsk hybenrose og en snært af perikon - en rigtig god gin og tonic gin.

 
 

Isle of Møn Snaps

Alle vores snapse er håndfremstillet udelukkende af lokale urter, nødder og bær fra Møn. Ingredienserne bliver nøje udvalgt og håndplukket på netop det tidspunkt hvor smagen er kraftigst og bedst.

 
 

Isle of Møn Valnødde Snaps 38.5% 250 ml.

En snaps med en rund nøddesmag. Håndfremstillet af valnødder plukket på Nordfeld Gods på Møn i sommeren 2017.

Isle of Møn Sødskærm Snaps 38.5% 250 ml.

En rund og blød snaps med en god, kraftig smag af lakrids/anis. Håndlavet med udtræk af sødskærm, plukket på Møn i maj.

Isle of Møn Dild Snaps 38.5% 250 ml.

Håndfremstillet af dildskærme fra vores egen have på Møn, plukket i løbet af sommeren 2018.

Isle of Møn Havtorn Snaps 38.5% 250 ml.

En håndfremstillet frisk kryddersnaps, lagret med havtorn fra Præstebjerg, krydret med citronmelisse og sødet med hvidkløverhonning.

Isle of Møn Kirsebær Snaps 38.5% 250 ml.

Håndfremstillet af kirsebær fra vores egen have på Møn, plukket i løbet af sommeren 2018, samt honning fra vores lokale biavler.

Isle of Møn Fanefjord Snaps 38.5% 250 ml.

En frisk og fyldig snaps, håndlavet af urter plukket på Møn. Indeholder udtræk af: Gråbynke, citronmelisse, rejnfan, sødskærm og hyldeblomst.

 

Gaveæsker

Leder du efter den perfekte firmagave, værtindegave eller julegave? Vi pakker vores gin, tonic og snaps i indbydende gaveæsker. Find dem hos vores forhandlere eller kontakt os gerne med spørgsmål og ordrer.

 
 
 

2 Økologiske Barmacist Sodas Dry Tonic 200 ml. og 1 Isle of Møn Gin 44% 500 ml.

 
 

1 Isle og Møn Valnødde Snaps 38.5% 250 ml., 1 Isle of Møn Havtorn Snaps 38.5% 250 ml. og 1 Isle of Møn Kirsebær Snaps 38.5% 250 ml. Kan sammensættes med de forskellige snapsevarianter efter ønske.

 
 

1 Isle of Møn Wild Rose Gin 44% 250 ml., 1 Isle of Møn Sloe Gin 34.5% 250 ml. og 1 Isle of Møn Oak Gin 42.5% 250 ml.

 
 

1 Isle of Møn Sødskærm Snaps 38.5% 250 ml., 1 Isle of Møn Fanfjord Snaps 38.5% 250 ml. og 1 Isle of Møn Dild Snaps 38.5% 250 ml. Kan sammensættes med de forskellige snapsevarianter efter ønske.

 

Vores egne mixer sodavand

sodas.jpg