Besøg os

 
iselofmoen.jpg
 

Kom indenfor i destilleriet

Vi holder åbent hver fredag kl. 15 - 18 fra d. 14. juni til d. 30. august.

Kom forbi og oplev vores destilleri. Det kan være vi er i fuld gang med at ordne de nyplukkede urter, eller vi destillerer urteudtræk til årets Gin. Måske kan man også opleve flaskerne blive tappet. Vi inviterer dig til at se, dufte og smage og så er det selvfølgelig også muligt at undersøge hvad vi har på hylderne og købe lidt lækre sager med hjem. Se her for øvrige åbningstider og events.

Hele året tilbyder vi rundvisninger og workshops for grupper, efter aftale. Her viser vi rundt i vores produktionslokaler, indvier jer i ideen og konceptet bag vores virksomhed og deler ud af vores erfaringer omkring brugen af de lokale, vildtvoksende urter - fra sankning til fremstilling af den helt unikke smag. Vores workshops og rundvisninger tager form i forhold til den gruppe vi viser rundt og de faglige vinkler og områder, der er særlig interesse for. 

 
 


 
IMG_0036 2.jpg

Cocktailkursus

Book et cocktailkursus til dig og din virksomhed, venner eller familie – og få en skøn oplevelse med teambuilding, læring og selvforkælelse!

I løbet af aftenen serverer vi en lækker tapasbuffet, så du går hverken tørstig eller sulten hjem.

OBS! Dette er ikke et kursus, som du bør køre hjem fra i bil. Men der er hjælp at hente. Vi samarbejder med forskellige overnatningssteder på Møn og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning for din gruppe.

3 timer
8-20 personer (i vores destilleri)
Min. 16 deltagere (ude af huset)
750,– pr. person

 

 

 
IMG_2843.jpg

Gin Masterclass – lav din egen gin

Tag dine venner, virksomhed eller forening med til en helt unik workshop. Find ud af alt hvad der er værd at vide om at lave gin og hvordan du griber det an. Denne Masterclass er både lærerig og sjov!

OBS! Dette er ikke et kursus, som du bør køre hjem fra i bil. Men der er hjælp at hente. Vi samarbejder med forskellige overnatningssteder på Møn og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning for din gruppe.

4 timer
8-20 personer
1275,– pr. person

 

 

 
IMG_1177.jpg

Botanisk tegning med G&T

Book en inspirerende tegneworkshop til din virksomhed, forening, familie eller vennegruppe – og kom helt tæt på udvalgte planters struktur, form og særtræk.

Vi byder på en let buffet og en Isle of Møn Gin&Tonic undervejs.

Bemærk: Her kræves ingen særlige tegnekunstskaber.

4 timer inkl. pause
8-20 personer
475,– pr. person

 

 

 
isleofmoen3.jpg

Rundvisning og cocktailworkshop

Vi byder jer velkommen i destilleriet, viser rundt og fortæller om produktionen fra sankning af urter til udtræk, destillation og tapning. Samtidig bydes på smagning af et udvalg af de forskellige produkter. Efter en kort pause præsenterer vi dagens cocktail og instruerer i hvordan du kan lave din helt egen version af denne. Afslutningsvis er du selvfølgelig velkommen til at nyde din cocktail imens vi runder dagens rundvisning af. Hertil byder vi på lette snacks.

1,5-2 timer, inklusiv smagsprøver og kursus i dagens Isle of Møn cocktail
8-20 personer
225,– pr. pers.

 
 
isleofmoen1.jpg

Rundvisning med G&T og smagsprøver

Vi byder jer velkommen i destilleriet med årets Isle of Møn Gin&Tonic. Imens denne nydes, viser vi rundt, fortæller om produktionen fra sankning af urter til udtræk, destillation og tapning. Vi afslutter med smagning af et udvalg af de forskellige produkter.

1 time, inklusiv en gin&tonic og 3 forskellige smagsprøver
8-20 personer
165,– pr. person

 
 
isleofmoen2.jpg

Rundvisning med smagsprøver

Vi byder jer velkommen i destilleriet, viser rundt, fortæller om produktionen fra sankning af urter til udtræk, destillation og tapning. Vi afslutter med smagning af et udvalg af de forskellige produkter.

1 time, inklusiv 3 forskellige smagsprøver
8-20 personer
125,– pr. person

 
 

Vi kommer gerne ud til jer!

Her medbringer vi glas, samme gode fortællinger og naturligvis vores forskellige varianter af Isle of Møn Gin.
Har I særlige ønsker, kan vi lave et skræddersyet arrangement til jer.

Skulptur_Colours_Website.png
 

Vi glæder os til at byde jer velkommen

Tid og sted skal aftales i god tid. Udfyld venligst kontaktformularen, og vi vender tilbage med en bekræftelse snarest.

Navn *
Navn